Fotominder
Profil

Cykelkarrieren

Jens Veggerby (f.1962) begyndte allerede som 7-årig at køre cykelløb i klubben ABC. Det var lidt af en tilfældighed, idet Jens' far kom i klubben for at spille billard og jens var med for at se på. Således fattede lille Veggerby interesse for den to-hjulede.

Som bare 20-årig flyttede Jens til Italien for at cykle som professionel. Der stod han alene i et fremmed land, uden at kunne sproget og skulle skabe sin karriere. Han boede i både toscanske Lucca og det nordlige Bergamo og lærte sig også sproget flydende. Sidenhen boede han i USA og Belgien. Jens var professionel fra 1983-1998, hvor han blev kørt ned af en bil på en træningstur og måtte indstille karrieren.

Det blev bl.a. til 5 x Giro D'Italia, 2 x Tour de France og samtlige forårsklassikere. 125 seks-dagesløb, med 13 sejre, bl.a. som en del af legendariske Par nr. 7. Sølv og guld ved hhv. EM og VM har han også. Jens har kørt for holdene Fanini (84-85), Vini Ricordi (86), SevenEleven (87-90). Derefter sponsoreret individuelt.